Vil du være bindeleddet, der skaber struktur, fremdrift og overblik i vores komplekse udviklingsprogrammer og kundeprojekter?
Hos Weibel Scientific udvikler og producerer vi avancerede radarsystemer til kunder over det meste af verden og det hele foregår fra vores hovedkontor i Allerød, hvor vi har samlet både planlægning, udvikling og produktion. Vores avancerede radarsystemer og skræddersyede løsninger skabes gennem samarbejde på tværs af teknologiudvikling, indkøb, produktion, test og salg, som alle er afgørende for succes.
Vi søger en engageret Program Assistant, der vil være omdrejningspunkt i vores tekniske miljø, og som motiveres af at gøre en forskel for både kolleger og kunder.
Din rolle
Som Program Assistant får du en central rolle i at sikre, at der er styr på processer, ressourcer og kommunikation. Du bliver bindeleddet mellem programledelse, projektledere og de mange faglige spor, der tilsammen udgør vores programmer.
Du bidrager til at planer, ressourcer og milepæle spiller sammen, og at interessenter er løbende orienteret og understøtter beslutninger på flere niveauer. Din rolle er derfor afgørende for, at vi kan levere rettidigt, skabe transparens og sikre fremdrift.
Opgaverne vil være:
Hvem er du?
Vi leder efter dig, der har erfaring med at skabe struktur og fremdrift i komplekse miljøer.
Din baggrund kan være fra projektledelse, produktion, teknologi eller noget helt andet. Det vigtigste er din tilgang og kompetencer:
Dit nye team
Du bliver en del af vores planlægningsteam, hvor du får fem kolleger og du vil referere til vores Team Lead for Program Management Support. Vi sparer dagligt med hinanden om udfordringer og udvikling i et uformelt miljø.
Teamet er en del af Weibels projektafdeling, som arbejder med program- og projektledelse, kvalitet og planlægning. Afdelingen består af 35 fagligt dygtige og erfarne kolleger, og du vil arbejde i et af vores udviklingsprogrammer sammen med repræsentanter fra hele virksomheden i en matrixorganisation.
Ansøgning og kontakt
Søg venligst jobbet via vores hjemmeside. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores Team Lead for Program Management Support, Peter Holmgaard Nielsen på +45 21 14 43 93 fra den 5. januar 2026.
Ansøgningsfristen er den 15. januar 2026.
Vær opmærksom på, at det er en forudsætning for ansættelse, at du har ren straffeattest og kan opnå sikkerhedsgodkendelse.
Vi glæder os til at høre fra dig.